Hatha Yoga

Hatha Yoga er en klassisk og rolig yogaform, og en af de ældste og mest udbredte former for yoga, der fokuserer på fysisk træning gennem kropsstillinger (asanas) og åndedrætskontrol (pranayama). Ordet Hatha betyder bogstaveligt talt “kraft” eller “vilje” og refererer til en balancering af de to energier: den solare (ha) og den lunare (tha).

I Hatha yoga lægges vægt på at skabe balance mellem krop og sind gennem langsomme og kontrollerede bevægelser, ofte kombineret med meditation og afslapning. Det er en god yogaform for begyndere og en grundsten for mange moderne yogastilarter. Hatha Yoga kan være et godt udgangspunkt, hvis du ønsker at forbedre fleksibilitet, styrke og mentalt velvære.

Fordele ved Hatha yoga:

  • Opbygger styrke og stabilitet
  • Forbedrer balance og kropsholdning
  • Øger fleksibilitet
  • Giver mental ro og fokus
  • God introduktion til yoga generelt

Hatha yoga er god til dig der:

  • Ønsker at være dus med de klassiske yogastillinger
  • Ønsker en rolig men aktiv træning
  • Ønsker at kombinere bevægelse og mindfulness

Hatha yoga hos Sevaya Yoga

Hos Sevaya Yoga inviteres du ind i et trygt og roligt rum, hvor tempoet sænkes, og forbindelsen til krop og åndedræt får plads. Her undervises i klassisk Hatha yoga – en blid, men dyb praksis, der passer særligt godt til begyndere og til dig, der ønsker at lande i dig selv.

Hver klasse består af:

• Rolige fysiske stillinger (asanas), hvor vi arbejder med styrke, stræk og balance i et tempo, hvor alle kan være med.

• Bevidst åndedræt (pranayama), som hjælper med at skabe ro.

• Kort afspænding eller meditation, hvor kroppen får lov at integrere og sindet falder til ro.

Du behøver ikke være smidig, spirituel eller have prøvet yoga før – du skal bare møde op som du er.

Her skal du ikke præstere, blot være tilstede og give til dig selv .

Velkommen til Sevaya Yoga – et åndehul midt i hverdagen, hvor yogaen bliver en gave til dig selv.